Opdatering om partiernes økonomi i 2018

Covid-19 har forsinket offentliggørelsen af partiernes årsregnskaber en del. Nu har jeg haft tid til at gennemse dem. Som altid ligger de på Folketingets webside.

Læs mine tidligere opslag om samme emne for perioden 2001-2014, valgåret 2015 og mellemårene 2016 og 2017.

2018 var året før det seneste valgår. Den slags år har vist sig at ret interessante. Nogle partier modtager mange pengegaver året før et valgår.

Udover bidrag fra private personer, virksomheder, fonde og interesseorganisationer er partiernes vigtigste indtægter medlemskontingenter og den offentlige partistøtte.

Lad os starte med et blik på hvor mange penge de to politiske blokke har haft i perioden med offentlige partiregnskaber.

Rød blok havde samlet set indtægter for 93,9 mio.kr. og blå blok for 100,4 mio.kr. Det er tydeligt nok at især blå bloks indtægter stiger pludseligt hver gang et folketingsvalg nærmer sig.

De gennemsnitlige årlige indtægter over perioden 2001-2018 er hhv. 79,3 mio.kr. til de røde og 81,1 mio.kr. til de blå.

I 2018 havde rød og blå blok nogenlunde lige mange penge til rådighed. Kilderne til deres indtægter var bare ikke helt de samme. Donationer fra virksomheder, fonde og interesseorganisationer fylder væsentligt mere i de blå partiers regnskaber. Det kan vi lige tage et grundigt kig på.

 

Det lyder lidt vildt, men i 2018 modtog blå blok 30,9 mio.kr., mens de røde fik 7,4 mio.kr. – mindre end en fjerdedel af førstnævnte. Dermed udgjorde private bidrag 30,7 % af de blå partiers indtægter. Og det tilsvarende tal for rød blok var 7,9 %.

***

Loven siger at identiteten af private donorer skal offentliggøres i regnskaberne, hvis deres bidrag i regnskabsåret overstiger 20.000 kr.

Dog kan donationer gå igennem såkaldte pengeklubber. Det er foreninger styret af partierne, og de sender blot pengene direkte videre til partierne. Venstre har Den Liberale Erhvervsklub og de Konservative har C-Business. Socialdemokratiet har haft Erhvervsforum Vækst DK, som muligvis ikke har er aktiv længere.

Lad os hurtigt kigge på dem.

Socialdemokratiet modtog penge fra to af deres egne folketingsmedlemmer og et byrådsmedlem fra Gladsaxe. Og de fik stillet mødefaciliteter til rådighed af fagforeningerne 3F, HK og Dansk Metal og erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer (L&F). Det fremgår ikke om disse foreninger også har doneret penge. Samlet set var der hjælp til en værdi af ca. 2 mio.kr.

Venstre fik bidrag fra og havde rådighed over faciliteter hos bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Danske Rederier, Den Liberale Erhvervsforening, Den Liberale Erhvervsklub, L&F og Landbrugets og Fødevareerhvervets Erhvervspolitiske Valgfond. Her beløb bidragene sig til ca. 7,2 mio.kr.

Ifølge det Centrale virksomhedsregister har den ovennævnte Valgfond adresse på Nyhavn i København, og dens reelle ejere er tre jyske landmænd.

Dansk Folkeparti modtog også hjælp fra Dansk Byggeri, Danske Rederier og Landbrugets og Fødevareerhvervets Erhvervspolitiske Valgfond samt et testamente fra en privatperson. Samlet ca. 1,5 mio.kr.

Radikale Venstre fik samlet 2,1 mio.kr. af bl.a. Hermod Lannungs Fond, DA, DI, Danske Rederier og Støtteforeningen Fremsyn. Jeg har hvert år påpeget at støtten til de Radikale primært kommer fra de samme som donerer til andre borgerlige partier. I det perspektiv har de hørt til i blå blok. Ingen undtagelse dette år. Og så er det vel også lidt tankevækkende at et lille parti som de Radikale modtog mere hjælp end landets største parti.

Kun de Radikale og Enhedslisten offentliggør beløbsstørrelserne på de private bidrag. Alene Dansk Arbejdsgiverforening hjalp liste B med både bidrag og mødefaciliteter til en værdi af knap 1,1 mio.kr. Og Hermod Lannungs Fond donerede 200.000 kr. Bidragene fra DI og Danske Rederier var hhv. 100.000 kr. 104.300 kr.

Socialistisk Folkeparti modtog lidt mere end 600.000 kr. fra en række folketingsmedlemmer og nogle af partiets lokalafdelinger.

Enhedslisten fik ca. 2,6 mio.kr. af en meget lang række folketingsmedlemmer og ledende medlemmer samt nogle lokalpolitikere. Den største bidragyder med 116.715 kr. var det tidligere folketingsmedlem Pelle Dragsted, og dernæst Christian Juhl med 109.418 kr.

Årets højdespringer var det Konservative Folkeparti. De modtog samlet set 20,5 mio.kr. fra bl.a. DA, DI, Danske Rederier, L&F, TEKNIQ og Fonden af 28. maj 1948. Virksomhederne M. Goldschmidt Holding A/S, Degn Grafisk, FOSS og DLA Piper samt den randrusianske erhvervsmand Søren Emil Piper (uden relation til det internationale advokathus med næsten samme navn) bidrog også.

Liberal Alliance fik ca. 1,7 mio.kr. af bl.a. DA, Dansk Byggeri, DI og Danske Rederier. Lidt interessant modtog de også bidrag fra anpartsselskabet Oakentree. Angiveligt har virksomheden adresse i Charlottenlund og er registreret som hørende til branchen “anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring”. Dog har selskabet – ifølge LA’s regnskab – adresse i London. Det ejes af finansmanden Mads Eg Gensmann, som også skulle være bosat i London og er storaktionær i sikkerhedsvirksomheden G4S.

Det mindst begunstigede parti var Alternativet. De fik godt 130.000 kr. primært af to erhvervsmænd – Thomas Rudbeck og Hans August Lund – i hotel- og restaurationsbranchen.

Der er desværre ingen oplysninger om Nye Borgerlige endnu, men det skal jo nok komme.

Eftersom de Radikale mere hører til i blå blok, når man ser på identiteten af deres donorer, og DF og Alternativet måske ikke rigtigt hører til i nogen af de to blokke, plejer jeg at lave denne graf.

 

Den røde økonomiske blok havde samlet set indtægter for ca. 81 mio.kr., mens den blå havde 84,7 mio.kr. Heraf kom 5,2 mio.kr. af de rødes indtægter – svarende til 6,5 % af de samlede indtægter – fra private bidrag. Derimod modtog de blå bidrag for 31, 5 mio.kr. svarende til 37,2 %. De røde partier lever i langt højere grad af større medlemstal og dyrere kontingenter.

Det er værd at bemærke på at alle SF’s og Enhedslistens private bidrag i virkeligheden kom fra medlemmer af partiet og lokalafdelinger. Så der er egentlig ikke tale om at disse partier er økonomisk afhængige af eksterne interessegrupper.

Radikale Venstre er ualmindeligt meget i vælten i disse dage pga. den interne kamp om partilederposten. I den anledning har jeg lyst til at se nærmere på hvor mange penge de har modtaget fra hvem. De begyndte at oplyse beløbsstørrelser på private bidrag i 2011.

Medregner man underorganisationer, var Dansk Industri suverænt den største bidragyder i 2011-2018. Fordelt på DI, Industriens Arbejdsgivere i København, Fremstillingsindustrien og Provinsindustriens Arbejdsgiverforening har der været bidrag for hele 11.473.074 kr. Det er mere end 40 % at alle bidragskronerne – 27.483.195 kr. – givet til liste B i perioden. Summen af bidrag fra store bidragsydere beløber sig til 21.503.263 kr.

Næststørst var Dansk Arbejdsgiverforening med 5.444.087 kr., og tredjestørst var Hermod Lannungs Fond med 1.833.000 kr. (Fonden har jeg skrevet lidt nærmere om her.)

Virksomheden A.P. Møller – Mærsk alene har givet 1.050.000 kr. og erhvervsmanden Mikkel Vestergaard Frandsen har bidraget med 700.000 kr.

Frandsen er ejer af familievirksomheden Vestergaard, der efter eget udsagn producerer folkesundhedsredskaber til udviklingslande – og bl.a. står bag vandfilter-sugerøret LifeStraw. Han har bopæl og virksomheden hovedsæde i Lausanne, Schweiz.

I hele perioden 2001-2018 har de Radikale modtaget 32,8 mio.kr. i private bidrag og samlet haft 201,6 mio.kr. i indtægter. Og i perioden 2011-2018 har de, som sagt, fået 27,5 mio.kr. i bidrag, og de har haft 125,5 mio.kr. Omfanget af bidrag har altså været langt større i 2011-2018 end i 2001-2010 de har i den seneste periode udgjort en større andel af de samlede indtægter end i den tidligere.

***

Hvordan har det udviklet sig med de forskellige blokkes afhængighed af private bidrag?

Det er ikke helt tydeligt om der er en tendens for hele perioden 2001-2018.

Efter 2001-2002 forsvandt de store bidrag fra fagforeningerne til Socialdemokratiet. Og derefter ser de private bidrag ud til at udgøre i gennemsnit ca. 10 % af de røde partiers samlede indtægter – for perioden 2003-2018 helt præcist 10,5 %.

Omvendt har der måske været en vis stigning i hvor meget de private bidrag udgør af blå bloks samlede indtægter, selvom udsvingene mellem valgår og andre år er meget mere markante. Her er den gennemsnitlige andel i perioden 2003-2018 på 26,4 %.

Særligt iøjnefaldende er Alternativet. Den ekstremt høje andel, som private bidrag udgjorde dengang i 2013-2014, skyldes at partiet var helt nyt og fik en stor økonomisk indsprøjtning på et tidspunkt hvor det endnu ikke modtog offentlig partistøtte og kun havde ret få medlemmer. Den foregående figur viser at liste Å  samlet set ikke er noget rigt parti, og derfor kom de private bidrag til at fylde forholdsvis meget. Detaljerne har jeg skrevet mere om i et tidligere oplag.

Så er der kun tilbage at vente til foråret næste år, hvor regnskaberne for 2019 gerne skulle blive offentliggjort. Vi må se om Covid-19 igen forsinker det hele.