Opdatering om partiernes økonomi i 2019

Det er allerede blevet tid til en ny opdatering om partiernes økonomi – denne gang om år 2019. Den foregående opdatering kunne jo først udgives i oktober, fordi coronapandemien forsinkede Folketingets offentliggørelse af partiregnskaberne.

De nye regnskaber er særligt interessante fordi 2019 var det seneste folketingsvalg, hvor Socialdemokratiet dannede den nuværende et-parti-regering efter det såkaldte “klimavalg” og på grundlag af et “forståelsespapir” der beskrev hvad støttepartierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten kunne blive nogenlunde enige om med regeringspartiet.

Hvilke private særinteresser fandt det mon nyttigt at donere penge til partierne op til valget? Hvor afhængige er partierne af forskellige indtægtskilder?

Groft sagt har partier i Danmark penge fra deres medlemskontingenter, den offentlige partistøtte og private donationer fra foreninger, fonde, virksomheder og privatpersoner.

Regnskaberne findes på Folketingets webside. Skulle det have interesse, er det som altid muligt at læse mine tidligere opslag om perioden 2001-2014, valgåret 2015 og mellemårene 2016, 2017 og 2018.

Selvom partierne selvfølgelig modtager langt flere penge fra private bidragydere i valgår end i mellemår, kan vi som det første konstatere at 2019 faktisk var et ret billigt valgår sammenlignet med de to foregående. Samlet set modtog partierne ca. 68,3 mio.kr. i 2019, mod 80,4 mio.kr. i 2015 og 81,1 mio.kr. i 2011.

Omvendt var disse to år også præget af store private bidrag, hvilket man tydeligt ser på grafen nedenfor.

Det skal lige bemærkes at partiet Nye Borgerlige (og Stram Kurs for den sags skyld) ikke er inkluderet i mine tal, fordi pligten til offentliggørelse af partiregnskab først træder i kraft året efter at et parti har været på valg. De kunne have valgt at offentliggøre deres regnskab frivilligt, men tilsyneladende var det ikke noget, som deres borgerlige anstændighed bød dem at gøre. Næste år vil et regnskab blive offentliggjort, og det vil også være muligt at se resultatet fra det foregående år. Så til den tid vil jeg opdatere om Liste D’s økonomi for både i år og 2020. Desværre vil det næppe blive muligt for mig at gå helt tilbage til partiets stiftelse i 2015.

Mere væsentligt skal vi lægge mærke til hvor mange penge blå blok modtog året før i 2018. Lægger man de to års bidrag sammen for hver blok – under antagelse af at begge år var forberedende til valget – viser det sig at rød blok modtog 38,9 mio.kr., mens de blå modtog 67,9 mio.kr.

Der er åbenbart nogle i Danmark, som hellere vil hjælpe til med at sikre de borgerlige partier valgsejren …

Opdatering om partiernes økonomi i 2018

Covid-19 har forsinket offentliggørelsen af partiernes årsregnskaber en del. Nu har jeg haft tid til at gennemse dem. Som altid ligger de på Folketingets webside.

Læs mine tidligere opslag om samme emne for perioden 2001-2014, valgåret 2015 og mellemårene 2016 og 2017.

2018 var året før det seneste valgår. Den slags år har vist sig at ret interessante. Nogle partier modtager mange pengegaver året før et valgår.

Udover bidrag fra private personer, virksomheder, fonde og interesseorganisationer er partiernes vigtigste indtægter medlemskontingenter og den offentlige partistøtte.

Lad os starte med et blik på hvor mange penge de to politiske blokke har haft i perioden med offentlige partiregnskaber.

Rød blok havde samlet set indtægter for 93,9 mio.kr. og blå blok for 100,4 mio.kr. Det er tydeligt nok at især blå bloks indtægter stiger pludseligt hver gang et folketingsvalg nærmer sig.

De gennemsnitlige årlige indtægter over perioden 2001-2018 er hhv. 79,3 mio.kr. til de røde og 81,1 mio.kr. til de blå.

I 2018 havde rød og blå blok nogenlunde lige mange penge til rådighed. Kilderne til deres indtægter var bare ikke helt de samme. Donationer fra virksomheder, fonde og interesseorganisationer fylder væsentligt mere i de blå partiers regnskaber. Det kan vi lige tage et grundigt kig på.

Opdatering om partiernes økonomi i 2017

Partiernes regnskaber for 2017 er blevet offentliggjort på Folketingets webside. Lad os kigge på det.

Deres indtægter fordeler sig overordnet på medlemskontingenter, den offentlige partistøtte fra staten og de private donationer, som skal anføres med navn og adresse når de overstiger 20.000 kr.

I 2017 havde rød blok samlet set indtægter for 91.3 mio.kr. og blå blok for 78,7 mio.kr. Det svarer fint billedet fra tidligere år, at blå blok har langt større indtægter i valgårene (2005, 2007, 2011, 2015). De gennemsnitlige årlige indtægter over perioden 2001-2017 er hhv. 78,5 mio.kr. til de røde og 80 mio.kr. til de blå.

Det bliver spændende at se indtægterne for i år med det nært forestående folketingsvalg. Men det må desværre vente til marts 2021.

Rød bloks samlede indtægter overstiger blås, fordi partierne har flere medlemmer der betaler mere i kontingent, og i de senere år fordi også Socialdemokratiets ledende medlemmer er begyndt at donere til deres hovedorganisation (ligesom SF og Enhedslisten).

Imidlertid er donationerne til blå blok stadig større end til rød.

Opdatering om partiernes økonomi i 2016

Det er blevet marts, det er mere vinter nu end det var i december, januar og det meste af februar, og vanen tro har Folketingets økonomikontor offentliggjort alle opstillingsberettigede partiers årsregnskaber … fra for to år siden.

Derfor har jeg også i år kigget regnskaberne igennem for at se hvad der viser sig. Partiernes primære indtægtskilder er selvfølgelig deres medlemskontingenter, den offentlige partistøtte beregnet ud fra stemmetal ved seneste Folketings-, Regionsråds-, Kommunal- og Europa-Parlamentsvalg, samt bidrag fra privatpersoner, virksomheder og foreninger. Partiernes samlede indtægter i årene 2001-2016 ser ud som følger. Den første graf viser indtægterne fordelt på rød og blå blok og den næste viser fordelt på samtlige partier i Folketinget.

Som det ses var rød bloks samlede indtægter lidt større end blås i 2016. Det samme var de været siden 2012. Blå blok var noget rigere i valgåret 2011, men i 2015 var rød bloks samlede indtægter lige nøjagtig lidt større.

Er vi ved at se en rød blok der bliver stærkere end blå rent finansielt? Tiden må vise det, men en mere markant tendens er stadig – for mig at se – at blå bloks indtægter skyder i vejret hvert valgår samt til dels året før et valg.

Opdatering om partiernes økonomi og private bidrag i 2015

Partiregnskaberne for 2015 er blevet offentliggjort af Folketinget, og jeg har været langsom til at få skrevet om det. Som bekendt var 2015 et valgår og Lars Løkke Rasmussen blev den første Venstre-politiker der blev statsminister for anden gang efter at have været i opposition. Venstre dannede den forrige regering uden deltagelse fra de Konservative og Liberal Alliance, der først senere trådte ind i en ny regeringen efter at der – ifølge Anders Samuelsen – reelt havde været folketingsvalg.

Folketinget fik også et nyt parti da Alternativet kom ind med ni mandater. Her kan jeg beskrive Å’s og de andre partiers indtægter fra medlemmer og private donorer. Dansk Folkeparti havde i øvrigt den største fremgang med hele 15 mandater, mens Venstre tabte 13. I rød blok tabte både de Radikale og SF ni mandater. De Konservative blev det mindste parti på Tinge med blot seks mandater.

Sammenlagt blev 2015 næsten lige så dyrt et valgår i private bidrag som det dyreste – Helle Thorning-Schmidt og rød bloks sejr i 2011 – siden partiregnskaberne begyndte at blive offentliggjort i 2002 (hvori oplysninger om valgåret 2001 findes). 80,4 mio.kr. blev givet til partierne i 2015 mod 81,1 mio.kr. i 2011.

Partierne i rød blok modtog tilsammen ca. 29,6 mio.kr. i bidrag fra privatpersoner, virksomheder, fagforeninger og andre interessegrupper. Blå blok modtog ca. 50,9 mio.kr. De røde fik ca. 8,1 mio.kr. flere end ved sidste valg, og de blå fik 8,7 færre.

Rød bloks fremgang skyldes dog primært en meget stor fremgang til Radikale Venstre og Alternativets tilkomst. RV modtog ca. 10 mio.kr. i 2015 mod 2,5 i 2011. Og Å modtog ca. 2,8 mio.kr., hvilket jeg ser nærmere på nedenfor.

Partiernes økonomi og bidrag fra private donorer 2001-2014

I 2014 modtog Dansk Folkeparti flere penge i private bidrag end Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten gjorde tilsammen. DF modtog godt 5,5 mio.kr, mens S fik 2 mio.kr., SF modtog knap 1 mio.kr. og Liste Ø fik knap 2,2 mio.kr.

Det år kom de private bidrag til DF fra A.P. Møller – Mærsk, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug og Fødevarers forening til støtte af et konkurrencedygtigt erhvervsliv og Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Alle politiske partier i Danmark tager imod donationer fra privatpersoner, virksomheder, foreninger og fonde. Det er velkendt at Socialdemokraterne modtager penge fra fagforeningerne. Og Saxo Banks støtte til Liberal Alliance fik enormt meget omtale da partiet blev stiftet og de første par år derefter. Med jævne mellemrum beretter medierne om de “pengeklubber” der samler penge til bestemte partier. Venstres “Den Liberale Erhvervsklub” er nok den mest berømte – eller berygtede.

Ligesom Dansk Folkeparti modtog Radikale Venstre i 2014 også mere end S, SF og Ø tilsammen. De fik 5,4 mio.kr. fra de samme virksomheder og foreninger – plus Dansk Industri, Industriens Arbejdsgivere i  København, Provinsindustriens Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri og Hermod Lannungs Fond.

To partier – DF og de Radikale – der er så forskellige modtager penge fra næsten nøjagtig de samme interessegrupper … hvordan kan det være?

I 2011 solgte Det Konservative Folkeparti ejendom til en værdi af mere end 23 mio.kr. Og samme år, hvor der som bekendt blev afholdt folketingsvalg, modtog partiet private bidrag i et omfang af mere end 26 mio.kr. Giverne var de samme som nævnt ovenfor – plus bl.a. ESE-Holding, Tekniq – Installatørernes Organisation, ejendomskoncernen Jeudan A/S og de Konservatives egen pengeklub “C-Business.” I 2014 modtog de Konservative også penge fra foreningen “Tobaksindustrien.”

Siden 2002 har det været lovpligtigt for alle partier der var opstillet ved det senest afholdte Folketings- eller Europa-Parlamentsvalg, at aflægge årsregnskab for partiets landsorganisation. De oplysninger jeg præsenterer her, har jeg hentet fra de offentliggjorte regnskaber.