Partiernes økonomi og bidrag fra private donorer 2001-2014

I 2014 modtog Dansk Folkeparti flere penge i private bidrag end Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten gjorde tilsammen. DF modtog godt 5,5 mio.kr, mens S fik 2 mio.kr., SF modtog knap 1 mio.kr. og Liste Ø fik knap 2,2 mio.kr.

Det år kom de private bidrag til DF fra A.P. Møller – Mærsk, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug og Fødevarers forening til støtte af et konkurrencedygtigt erhvervsliv og Finanssektorens forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Alle politiske partier i Danmark tager imod donationer fra privatpersoner, virksomheder, foreninger og fonde. Det er velkendt at Socialdemokraterne modtager penge fra fagforeningerne. Og Saxo Banks støtte til Liberal Alliance fik enormt meget omtale da partiet blev stiftet og de første par år derefter. Med jævne mellemrum beretter medierne om de “pengeklubber” der samler penge til bestemte partier. Venstres “Den Liberale Erhvervsklub” er nok den mest berømte – eller berygtede.

Ligesom Dansk Folkeparti modtog Radikale Venstre i 2014 også mere end S, SF og Ø tilsammen. De fik 5,4 mio.kr. fra de samme virksomheder og foreninger – plus Dansk Industri, Industriens Arbejdsgivere i  København, Provinsindustriens Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri og Hermod Lannungs Fond.

To partier – DF og de Radikale – der er så forskellige modtager penge fra næsten nøjagtig de samme interessegrupper … hvordan kan det være?

I 2011 solgte Det Konservative Folkeparti ejendom til en værdi af mere end 23 mio.kr. Og samme år, hvor der som bekendt blev afholdt folketingsvalg, modtog partiet private bidrag i et omfang af mere end 26 mio.kr. Giverne var de samme som nævnt ovenfor – plus bl.a. ESE-Holding, Tekniq – Installatørernes Organisation, ejendomskoncernen Jeudan A/S og de Konservatives egen pengeklub “C-Business.” I 2014 modtog de Konservative også penge fra foreningen “Tobaksindustrien.”

Siden 2002 har det været lovpligtigt for alle partier der var opstillet ved det senest afholdte Folketings- eller Europa-Parlamentsvalg, at aflægge årsregnskab for partiets landsorganisation. De oplysninger jeg præsenterer her, har jeg hentet fra de offentliggjorte regnskaber.

Jeg er klar over at Berlingske Media lige har udgivet bogen Skjulte Penge af journalisterne Carl Emil Arnfred og Chris Kjær om selvsamme emne. Men jeg har ikke læst den og dette blogopslag er baseret på mit eget gennemsyn af regnskaberne, som jeg ved et tilfælde har lavet umiddelbart før bogen udkom.

De senest offentliggjorte regnskaber er fra 2014, da loven om partiregnskaber bestemmer at regnskaber skal offentliggøres senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning. Regnskaberne for 2015 vil altså blive offentliggjort i starten af 2017.

Her er en graf der viser private bidrag til de enkelte partier:

Private bidrag til partierneSocialdemokraterne er sandsynligvis det parti der har modtaget flest penge i private bidrag i løbet af et enkelt år. Jeg skriver “sandsynligvis” fordi oplysningerne om partiets indtægter i 2001 er usikre. (Oplysninger som jeg har taget fra regnskabet for 2002. Partiernes regnskaber fra 2001 er ikke offentlig.) I regnskabet sammenblandes indtægter fra faglige organisationer og foreninger med indtægter fra internationale organisationer og sekretariatsgodtgørelse, hvilket kan have inkluderet penge som ikke bør tælle som private bidrag. Disse indtægter beløb sig på 33,2 mio.kr.

Som sagt har intet parti modtaget så mange penge i løbet af et enkelt år i perioden 2001-2014. I 2002 valgte fagbevægelsen at dens støtte til Socialdemokraterne skulle bortfalde eller reduceres stærkt. Som “afskedssalut” bevilgede LO et engangstilskud på 17,5 mio.kr. Angiveligt så partiet fik tid til at omstille sig.

De Konservative er det parti der kommet tættest på at modtage det samme omfang af private bidrag med de ovennævte  26 mio.kr. i 2011. Samme år modtog Venstre 14 mio.kr. og Liberal Alliance 17,7 mio.kr.

Socialdemokraterne har ikke været i nærheden af at modtage så mange penge så mange penge som i 2001. I 2011 – som var blå bloks bedste år – modtog de “kun” 11,4 mio.kr.

Lægger man private bidrag til de enkelte partier sammen til de traditionelle parlamentariske blokke i Folketinget får man denne graf:

Private bidrag til parlamentariske blokkeRød blok modtog 37,5 mio.kr. i 2001, 14 mio.kr. i 2005, 9 mio.kr. i 2007 og 21,5 mio.kr. i 2011. Blå blok modtog respektive 28,3 mio.kr., 35,4 mio.kr., 40,9 mio.kr. og 59,6 mio.kr.

Som nævnt modtog Socialdemokraterne i 2002 et stort enkeltbidrag fra LO på 17,5 mio.kr. Det ses tydeligt nok på grafen.

I 2010 modtog blå blok 32,7 mio.kr. i private bidrag – sandsynligvis som forberedelse til valget det følgende år. Heraf modtog Venstre 21 mio.kr. og de Konservative 5 mio.kr., Liberal Alliance 6,4 mio.kr. og DF 250.000 kr.

Som forberedelse til valget i 2015 modtog rød blok i 2014 11,2 mio.kr. i private bidrag og blå blok modtog 24,4 mio.kr. Heraf gik halvdelen af rød bloks private bidrag – 5,5 mio.kr. – til Radikale Venstre. Og pengene blev som nævnt givet af arbejdsgivernes interesseorganisationer. Af private bidrag til blå blok gik 8 mio.kr. til V, 8,1 mio.kr. til K, 5,6 mio.kr. til DF og 2,7 mio.kr. til LA.

I hele perioden 2001-2014 modtog partierne i blå blok årligt i gennemsnit tilsammen ca. 20 mio.kr. om året i private bidrag. Og i samme periode modtog de i rød blok ca. 11 mio.kr.

Men hvorfor opdele partierne i de to blokke som vi kender så godt? Selvfølgelig fordi de formodes at være de to grupper der vil gå sammen om at danne en regering efter et valg. Vi tager for givet at S, SF, R, Ø og Å vil bakke op om Socialdemokraternes formand som statsminister. Og tilsvarende for partierne i blå blok.

Den seneste gang et formodet borgerligt parti støttede en rød regering var efter valget i 1994 hvor Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti støtte Poul Nyrup Rasmussens anden regering. CD var endda med i regeringen og sad på to ministertaburetter. Men de forlod regeringen i 1996 og Nuryp dannede en ny regering uden valg. Ved det efterfølgende valg i 1998 var Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti en del af den blå valgalliance.

Før da gik Radikale Venstre med i Poul Schlütters tredje regering i 1988. Tilbage i 1968 var radikale Hilmar Baunsgaard statsminister for borgerlig regering med Venstre og de Konservative. Og i 1978 gik V med i Anker Jørgensens tredje socialdemokratiske regering.

Disse eksempler viser at blokkene ikke er ubrydelige. Fornemmelsen af det modsatte er nok snarere et relativt nyt fænomen.

Som antydet ovenfor er der en ret stærk korrelation mellem de private bidragydere til de forskellige partier. Hvis man kender én af et givet partis bidragydere, så kan man som regel gætte dets andre donorer. Det vil sige at der bag partierne står to “bidragsblokke.” Fagbevægelsen udgør kernen i den ene økonomiske blok og den anden består af arbejdsgiverorganisationerne.

Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten modtager penge fra nogenlunde samme økonomiske blok. Dog er fagforeningernes bidrag til Ø små og sporadiske. I stedet modtager Ø flest penge fra egne folketingsmedlemmer.

Venstre, de Konservative og de Radikale modtager penge fra den modsatte blok.

Dansk Folkepartis indlemmelse i den blå økonomiske blok er mere usikker og af lidt nyere dato. I valgåret 2005 modtog DF første gang bidrag fra A.P. Møller – Mærsk, Danmarks Rederiforening og Finansrådet. Året efter viste de ikke samme gavmildhed over for DF. Før da modtog partiet udelukkende større bidrag fra Mogens Camre. I valgåret 2007 meldte spyttede de samme grupper igen i partikassen. 2009 var det først ikke-valgår hvor en arbejdsgiver – A.P. Møller – bidrog til DF. Og fra da af begyndte bidragene at gentage sig næsten fast hvert år. I 2011 modtog DF 1,7 mio.kr. og i 2014 5,6 mio.kr – deres tog bedste år med hensyn til private bidrag. Og under alle omstændigheder har de aldrig modtaget penge fra fagbevægelsen.

Vi ved ikke endnu meget lidt om hvem der eventuelt har bidraget til Alternativet. Partiet har offentliggjort sit regnskab for 2013-2014 og deraf fremgår det at de har fået penge af dr.phil. James T.R. Jackson og af koncernen Tækker Group ApS der tilsyneladende er en slags konsulentvirksomhed.

Her er en graf der viser bidrage fra de økonomiske blokke:

Private bidrag til de økonomiske blokkeGrafen viser det samme mønster, men også at bidragene til Radikale Venstre i senere tid har udgjort en ret betydelig del af rød bloks økonomi. Læg især mærke til 2011 og 2014 sammenlignet med den foregående graf.

Private bidrag udgør selvfølgelig ikke partiernes eneste indtægtskilde. Derfor er her to grafer med henholdsvis de parlamentariske og økonomiske blokkes samlede indtægter fra offentlig partistøtte, medlemskontingenter, private bidrag og diverse:

Samlede indtægter for de parlamentariske blokke Samlede indtægter for de økonomiske blokke

Rød blok er på begge grafer knap så langt bagud, som når man ser udelukkende på private bidrag. Det skyldes at indtægternes udlignes af nogenlunde lige store tilskud fra staten, samt at medlemskontingenterne er en hel del dyrere i rød blok.

Dansk Folkepartis historiske fremgang er ret markant. Den skyldes primært stigende indtægter fra den offentlige partistøtte som jo gives ud fra stemmeantal ved de seneste valg.

Parlamentarisk rød blok havde i gennemsnit 74,3 mio.kr. i indtægter om året. Og blå blok havde 77,7 mio.kr.

Økonomisk rød blok havde i gennemsnit 64,5 mio.kr. om året, blå blok havde 73,5 mio.kr. og Dansk Folkeparti havde i gennemsnit 13,9 mio.kr.

Når partiregnskaberne for 2015 bliver offentlig gjort vil jeg tilføje oplysningerne til mit regneark og udgive nogle nye grafer her på bloggen.

Reklamer

2 kommentarer til “Partiernes økonomi og bidrag fra private donorer 2001-2014”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s