Opdatering om partiernes økonomi i 2016

Det er blevet marts, det er mere vinter nu end det var i december, januar og det meste af februar, og vanen tro har Folketingets økonomikontor offentliggjort alle opstillingsberettigede partiers årsregnskaber … fra for to år siden.

Derfor har jeg også i år kigget regnskaberne igennem for at se hvad der viser sig. Partiernes primære indtægtskilder er selvfølgelig deres medlemskontingenter, den offentlige partistøtte beregnet ud fra stemmetal ved seneste Folketings-, Regionsråds-, Kommunal- og Europa-Parlamentsvalg, samt bidrag fra privatpersoner, virksomheder og foreninger. Partiernes samlede indtægter i årene 2001-2016 ser ud som følger. Den første graf viser indtægterne fordelt på rød og blå blok og den næste viser fordelt på samtlige partier i Folketinget.

Som det ses var rød bloks samlede indtægter lidt større end blås i 2016. Det samme var de været siden 2012. Blå blok var noget rigere i valgåret 2011, men i 2015 var rød bloks samlede indtægter lige nøjagtig lidt større.

Er vi ved at se en rød blok der bliver stærkere end blå rent finansielt? Tiden må vise det, men en mere markant tendens er stadig – for mig at se – at blå bloks indtægter skyder i vejret hvert valgår samt til dels året før et valg.

Blå bloks gennemsnitlige indtægter i hele perioden 2001-2016 har været 80,1 mio.kr. om året mod rød bloks 77,7 mio.kr. Blokkenes gennemsnitlige indtægter på valgårene i perioden har henholdsvis været 100,2 mio.kr. og 88,3 mio.kr.

Hvad angår de enkelte partier, er Venstres indtægter faldet markant fra 2015 til 2016. Det samme gælder Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti samt i nogen grad Socialdemokratiet og Liberal Alliance. Alternativet og Dansk Folkeparti er blevet rigere, mens Enhedslisten er stort set uændret fra året før.

Partiet med de største indtægter er Socialdemokratiet, hvorimod det i 2014 og 2015 samt de to foregående valgår var Venstre. To højdespringere må siges at være Alternativet og Dansk Folkeparti. Førstnævnte er gået fra at være det fattigste parti til at “tjene” mere end de Radikale, Liberal Alliance, Konservative og Socialistisk Folkeparti. SF har nu den mindste partikasse.

Fremgangen for Alternativet og DF skyldes primært høje stemmeandele ved valget i 2015 – samt for Å’s vedkommende en stor medlemsfremgang. Den offentlige partistøtte til Alternativet gik fra 2,6 mio.kr. til 5,2 mio.kr. og tilsvarende for DF fra 13,3 mio.kr. til 22,8 mio.kr. Og Å’s indtægter fra medlemskontingenter gik fra 2 mio.kr. til 4,4 mio.kr.

Som altid er det de private donationer til partierne, der interesserer mig mest. Og nu vi er ved Alternativets finansielle fremgang, kan jeg lige nævne at bidrage til dem faldt meget markant fra 2,8 mio.kr. til beskedne 73.295 kr. Lad os se på blokkene og partiernes indtægter fra private donationer.

 

De blå modtog en anelse mere i private bidrag end de røde. De Konservative modtog mest af alle partier. De fik 4 mio.kr. Måske overraskende modtog Enhedslisten næstmest med 2,9 mio.kr. Dog blev der året før doneret en del mere til Socialdemokratiet, de Radikale, Venstre, de Konservative og Liberal Alliance end til Liste Ø … men således ikke i 2016. (Læs eventuelt dette opslag om hvorfor Socialdemokratiets indtægter fra private bidrag var så store i 2001-2 og hvorfor de er faldet så meget siden.)

Hvorfor de store indtægter til de rød-grønne? Årsagen er selvfølgelig den partiskat som alle partiets folketingsmedlemmer skal betale. Og det samme gælder i øvrigt SF, hvis partiskat dog er en hel del lavere. Det eneste bidrag til Liste-Ø fra andre end medlemmer er fra foreningen HK Klubben og er på 18.834 kr.

Lad os se nærmere på hvem der har doneret penge til partierne i 2016. Loven om offentliggørelse af partiregnskaber siger at alle bidragydere som samlet har doneret mindst 20.000 kr. på et år skal anføres med navn og adresse i det pågældende regnskab.

Socialdemokratiet modtog bidrag i form af rådighed til mødefaciliteter fra fagforeningen 3F. Derudover har kun en lang række højtstående medlemmer af partiet – fra Bjarne Corydon over Mette Frederiksen til Helle Thorning-Schmidt – bidraget til partiet i 2016. Samlet beløb det sig til 1,2 mio.kr.

Venstre modtog bidrag fra blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer og partiets egen “pengeklub” Den Liberale Erhvervsklub. Retfærdigvis skal det siges at bidrag via pengeklubben på mere 20.000 kr. er angivet separat med navn og adresse i partiets regnskab. (Og i parentes bemærket modtog sosserne ikke bidrag deres pengeklub.) Derudover modtog Venstre og bidrag fra tidligere koncerndirektør og CEPOS-medlem Thomas Voss. Samlet blev det til 4,2 mio.kr.

I perioden 2001-2016 har rød blok gennemsnitligt modtaget donationer svarende til 12,2 mio.kr. om året og blå blok 21,6 mio.kr.

Dansk Arbejdsgiverforening har også bidraget til de Radikale, de Konservative og Liberal Alliance. DI har givet til de Radikale og de Konservative.

Modsat tidligere år (se her og her) har Dansk Folkeparti ikke modtaget noget fra erhvervslivet og dets foreninger … Der er to bidrag – det ene fra et dødsbo. Og Alternativet har ikke modtaget private bidrag på over 20.000 kr. Året før modtog de et stort bidrag fra Ross Jackson, der er stifter af virksomheden Urtekram (se de ovennævnte links).

De Konservatives pengeklub, C-Business, er stadig aktiv. Liberal Alliances pendant, Selskabet for Liberale Visioner, er tilsyneladende ikke. Til gengæld har LA modtaget bidrag fra noget der hedder “Erhvervsklubben.” Denne har til huse på samme adresse i Hellerup som advokatselskabet Horten Advokatpartnerselskab.

Hermod Lannungs Fond fortsætter med at donere til Radikale Venstre. Ifølge fondens vedtægter udpeges en af fondens tre bestyrelsesmedlemmer  af samme parti.  Den har til formål at støtte “arbejdet for fred, international forståelse og nedrustning”. Hvem fonden i øvrigt har bidraget til i 2017 kan ses her.

Fondene “Fonden af 28. maj 1948” og “Fonden af 1. oktober 1953” bidrager fortsat til de Konservative. Førstnævnte ledes blandt andre af  to kendte konservative politikere, borgmester Benedikte Kiær og forhenværende minister og EU-kommisær Connie Hedegaard samt af Arne Bang Mikkelsen. Fondens formål er at støtte “alle bestræbelser for at opretholde og udbygge et frit samfund”. Sidstnævntes bestyrelse og formål findes ikke offentligt, men fonden er tilsyneladende registreret som “Foreninger, legater og fonde med sygdomsbekæmpende, sociale og velgørende formål.” Begge fonde administreres tilsyneladende af Ole Føns Lomholt.

I øvrigt har A.P. Møller – Mærsk A/S – modsat næsten alle foregående år – slet ikke doneret til noget parti i 2016.

Efter min vurdering er det – på baggrund af det ovenstående – fortsat relevant at tale om økonomiske blokke. Den økonomisk røde blok består af Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. Økonomisk blå blok udgøres af Venstre, Konservative, LA og de Radikale. Ud fra donationer har Dansk Folkeparti de foregående år været klart tættere på de blå end de røde, men i 2016 har forbindelsen ikke kunnet ses. Alternativets tilhørsforhold er fortsat uafklaret. De økonomiske blokkes samlede indtægter og private bidrag ses her.

For første gang siden 2008 overstiger de rødes samlede indtægter de blås ditto. De private donationer til økonomisk blå blok er fortsat større.

Årsagen til at de røde overhaler de blå skyldes åbenlyst primært at der ikke er blevet doneret så meget til blå som tidligere år. Socialdemokraternes og SF’s kontingentindtægter er faldet en anelse, og da de røde tabte magten ved valget i 2015, må deres offentlige partistøtte også være faldet. Dog har Enhedslisten haft stigende indtægter både hvad angår medlemskontingenter og offentlige midler. Generelt er kontingenterne dyrere i de røde partier end i de blå, og det er naturligvis også med til at skabe det lille forspring til økonomisk rød blok.

Gennemsnitligt har økonomisk blå blok modtaget 22,7 mio.kr. om året i donationer og samlet haft 76 mio.kr. i indtægter. I valgårene har de private bidrag gennemsnitligt beløbet sig til 43 mio.kr.

Økonomisk rød blok har gennemsnitligt modtaget 10,1 mio.kr. om året i donationer  og deres samlede gennemsnitlige indtægter har været 66,6 mio.kr. I valgårene har de private bidrag i gennemsnit været 22,3 mio.kr.

De for mig at se væsentligste historiske pointer er, at Socialdemokratiet – og dermed rød blok – er blevet markant fattigere, efter at fagbevægelsen i 2001-2 valgte ikke at længere at støtte det gamle arbejderparti i nær samme grad som tidligere. Samt at erhvervslivet i valgårene donerer mange penge til de borgerlige partier – især de to gamle – og at de giver helt enormt mange penge i valgår som 2011 og 2015, hvor henholdsvis den daværende borgerlige regering stod til at tabe magten og når magten skal vindes tilbage fra de røde.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s