Corona og kapitalisme

Der er ikke noget som globale pandemier og hjemsendelser, der kan give én tid til at skrive …

Mens jeg sidder herhjemme og skider mig gennem den ene rulle toiletpapir efter den anden (for sådan gør vi jo åbenbart nu), tænker jeg på hvordan verden kunne indrettes anderledes for at begrænse antallet og sværhedsgraden af krisesituationer som den nuværende.

Skal vi bare ændre adfærd, være mere på afstand af hinanden og afskaffe håndtryk og kram? Lige nu, mens krisen er akut, så absolut ja! Det er bare ikke nok – eller det rigtige – på længere sigt …

COVID-19 opstod i Wuhan i Kina i et såkaldt “vådmarked.” På den slags markedspladser handles “våde” varer såsom friskt kød, fisk, skaldyr og levende dyr. Og mens dyrene venter på at blive solgt, pisser og skider de i deres bure op og ned af madvarerne. En sand petriskål af bakterier og vira. Under de forhold kan vira med nye mutationer nemt sprede sig, fordi produkter bliver bragt dertil og samlet fra hele oplandet, og taget med og igen spredt ud til hele det samme opland.

To steder blev hurtigt ramt ekstremt hårdt, da sygdommen spredte uden for Kina. Norditalien og Iran. Hvorfor gik det galt lige der? Det ramte område af Norditalien udgør hjertet i den rigtig dyre del af Italiens modeindustri. Der produceres den slags tøj, hvor der ikke må stå “Made in China” eller noget i den dur. I Norditalien har man tøjfabrikker der betjener sig af kinesisk arbejdskraft, fordi det er billigere at transportere fattige kinesere dertil end at ansætte italienere. Det er oplagt at den ulige økonomiske udvikling i verden har flyttet folk, der ellers ikke ville have flyttet sig. Fortsæt med at læse “Corona og kapitalisme”