Partiregnskaberne for 2015 er blevet offentliggjort af Folketinget, og jeg har været langsom til at få skrevet om det. Som bekendt var 2015 et valgår og Lars Løkke Rasmussen blev den første Venstre-politiker der blev statsminister for anden gang efter at have været i opposition. Venstre dannede den forrige regering uden deltagelse fra de Konservative og Liberal Alliance, der først senere trådte ind i en ny regeringen efter at der – ifølge Anders Samuelsen – reelt havde været folketingsvalg.
Folketinget fik også et nyt parti da Alternativet kom ind med ni mandater. Her kan jeg beskrive Å’s og de andre partiers indtægter fra medlemmer og private donorer. Dansk Folkeparti havde i øvrigt den største fremgang med hele 15 mandater, mens Venstre tabte 13. I rød blok tabte både de Radikale og SF ni mandater. De Konservative blev det mindste parti på Tinge med blot seks mandater.
Sammenlagt blev 2015 næsten lige så dyrt et valgår i private bidrag som det dyreste – Helle Thorning-Schmidt og rød bloks sejr i 2011 – siden partiregnskaberne begyndte at blive offentliggjort i 2002 (hvori oplysninger om valgåret 2001 findes). 80,4 mio.kr. blev givet til partierne i 2015 mod 81,1 mio.kr. i 2011.
Partierne i rød blok modtog tilsammen ca. 29,6 mio.kr. i bidrag fra privatpersoner, virksomheder, fagforeninger og andre interessegrupper. Blå blok modtog ca. 50,9 mio.kr. De røde fik ca. 8,1 mio.kr. flere end ved sidste valg, og de blå fik 8,7 færre.
Rød bloks fremgang skyldes dog primært en meget stor fremgang til Radikale Venstre og Alternativets tilkomst. RV modtog ca. 10 mio.kr. i 2015 mod 2,5 i 2011. Og Å modtog ca. 2,8 mio.kr., hvilket jeg ser nærmere på nedenfor.
Som skrevet i mit tidligere indlæg om partiernes økonomi, mener jeg ikke at de Radikale kan betragtes som en del af rød blok. De modtager private bidrag fra de samme virksomheder og interesseorganisationer som partierne i blå blok og de modtager intet fra fagbevægelsen. Faktisk synes de Radikales pressechef Andreas Hemmeth at være enig i den betragtning, hvis man skal dømme efter hans reaktion på skolevalget 2017:
Et spørgsmål er så om Alternativet skal regnes med i den røde eller den blå økonomiske blok, eller om Å skal betragtes som helt sit eget, ligesom jeg tidligere har gjort med Dansk Folkeparti.
Ifølge partistøtteloven skal donorer der har bidraget mere end 20.000 kr. inden for et år anføres med navn og adresse i partiregnskabet.
Alternativet modtog 2.758.013 kr. i 2015. Af regnskabet fremgår det at fire donorer gav mere end 20.000. Langt størstedelen af disse indtægter er kommet fra J.T. Ross Jackson, stifter af virksomheden Urtekram og Ditlev Bredahl, den i London bisiddende direktør af internetvirksomheden OnApp. Disse to har givet henholdsvis 2,25 mio.kr. og 450.000 kr.
Dermed må 58.013 kr. være fordelt mellem yderligere en privatperson, der ikke behøver at blive nævnt her, og en frivillig forening ved navn “Foreningen T.F.H.,” samt evt. donorer der har givet mindre end 20.000 kr.
Foreningens navn står tilsyneladende for “Task Force Humanity,” og den ser ud til at have været baseret i Brønshøj indtil den gik konkurs i 2015. Og den havde tilsyneladende en Twitter-profil der også har været inaktiv siden 2015.
Man kan med rimelighed konkludere at Alternativet hverken hører til rød eller blå blok. Om noget minder partiet – med de to ret store bidrag fra virksomhedsledere – mere om blå blok end rød. Men de to donorer har ikke givet til noget andet parti i 2015.
De økonomiske blokkes indtægter ser ud som følger:
Man må sige at Dansk Folkeparti faktisk hører mere til i blå blok end Alternativet gør i rød. For DF modtager nemlig fortsat bidrag fra A.P. Møller – Mærsk A/S, Landbrug og Fødevarers forening til støtte af et konkurrencedygtigt erhvervsliv og Dansk Erhverv. Af knap så store donorer har partiet modtaget bidrag fra Motorcykel Importør Foreningen, Möbler Imports Ltd. (med hovedkvarter i Canada) og Pharma Nord ApS.
De enkelte partiers indtægter fra private bidrag ser i øvrigt således ud:
Som det anes modtog Venstre ca. 20 mio.kr. og de Konservative modtog ca. 19,9. Året før modtog begge ca. 8 mio.kr. Generelt har de to hvert år modtaget væsentligt flere penge i private bidrag end noget andet parti i Folketinget.
Som i øvrigt også nævnt i mit tidligere indlæg om emnet, er Socialdemokraternes indtægter tilbage i 2001 formentlig en anelse overvurderet. Og i 2002 valgte fagbevægelsen at indstille sine meget store bidrag til partiet, hvilket tydeligt har ændret dets situation. Dog modtog Sosserne tredjeflest penge i donationer i 2015 med ca. 11,1 mio.kr.
De Radikale kom på fjerdepladsen i det seneste valgår med bidrag på ca. 10 mio.kr. De havde Liberal Alliance lige i hælene med 9,1 mio.kr.
Enhedslisten modtog ca. 3,5 mio.kr., Alternativet som nævnt ca. 2,8 og SF modtog 2,2 mio.kr.
Dansk Folkeparti var fattigst på private bidrag med sølle ca. 1,9 mio.kr. Heldigvis modtog de året før 5,6 mio.kr, hvilket gjorde dem til det tredjemest tilgodesete parti i 2014.
Ser man på de økonomiske blokke samlede indtægter, var rød blok naturligvis ikke lige så langt bagefter blå blok. For medlemskontingenterne og den offentlige partistøtte udligner altid billedet noget.
Rød økonomisk blok havde samlet ca. 88,4 mio.kr. i indtægter, og de blå havde ca. 126,8. Godtager man ikke ideen om økonomiske blokke, så kan jeg oplyse at de traditionelle parlamentariske blokke havde henholdsvis 117,4 og 117 mio.kr. i indtægter i 2015. Og som det ses af grafen har de aldrig været rigere.
Men blå parlamentarisk blok er fortsat den rigeste med en gennemsnitlig samlet årlig indtægt på 80,3 mio.kr. mod rød bloks 77,1 mio.kr. i perioden 2001-2015. Og det på trods af Socialdemokraternes meget store indtægter i 2001 og 2002.
Rød økonomisk blok har i gennemsnit modtaget ca. 10,5 mio.kr. i private bidrag om året og samlet haft indtægter ca. for 66,1 mio.kr. om året i den nævnte periode. For blå økonomisk blok er de samme tal henholdsvis 23,5 og 77,1.
Ovenfor har jeg allerede nævnt hvor Dansk Folkeparti og Alternativet får deres private bidrag fra. Lad os se på de andre partier.
Socialdemokraterne har som sædvanlig modtaget fra fagbevægelsens organisationer. Fælles Fagligt Forbund (3F), Blik og Rør Arbejderforbundet, Dansk Metal, Malerforbundet i Danmark og Fødevareforbundet NNF. Derudover har fagbevægelsens bank Arbejdernes Landsbank bidraget. Og så har arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv faktisk også fundet det værd at donere til det gamle arbejderparti.
Af privatpersoner har de fleste kendte socialdemokratiske folketingspolitikere bidraget – herunder f.eks. Bjarne Corydon, Christine Antorini, Helle Thorning-Schmidt, Mette Frederiksen og Mogens Lykketoft.
Socialdemokraternes pengeklub Erhvervsforum Vækst DK har også bidraget til partiet, hvilket betyder at donorer har givet penge til partiet uden at deres identitet er anført i partiregnskabet. Det samme gælder selvfølgelig de andre partier der har pengeklubber. Man kan læse en invitation sendt til danske virksomheder og erhvervslivets organisationer om at deltage i flere årlige møder med ledende medlemmer af partiet.
Venstre har modtaget bidrag fra flere erhvervsorganisationer og virksomheder end jeg har tænkt mig at nævne. De mest interessante er A.P. Møller – Mærsk (som jo i skrivende stund forhandler med regeringen om at få en skatterabat på udvindingen af olie fra Tyra-feltet), Arp-Hansen Hotel Group, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarers forening til støtte af et konkurrencedygtigt erhvervsliv og Tobaksindustrien, samt LEGO’s ejer Kjeld Kirk Kristiansen og Thomas og Annemette Voss der er bosat i Luxembourg. Ligesom Socialdemokraterne har Venstre selvfølgelig også modtaget penge fra sin egen pengeklub, Den Liberale Erhvervsklub.
Enhedslisten har modtaget bidrag på op til 96.627 kr. per person fra en lang række nuværende og tidligere folketingsmedlemmer. Derudover har 3F Kastrup, 3F København, Blik og Rør, Malerforbundet i København og Svanholm Økologi bidraget med beløb på højst 25.000 kr. I øvrigt er Enhedslisten sammen med Radikale Venstre de eneste partier der angiver beløbsstørrelser på modtagne bidrag.
Liberal Alliance har ligesom Venstre modtaget bidrag fra for mange givere til at nævne dem alle. Nævnes skal de forventelige – A.P. Møller – Mærsk, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri samt både Saxo Bank og Lars Seier Christensen personligt. Derudover har Lars Kolinds selskab Kolind A/S givet. Det samme har LEGO-arvingen Anders Kirk Johansen og adskillige holding-selskaber. Noget overraskende har F. Schur & Co. A/S også bidraget. Det overraskende består i at selskabets administrerende direktør og sandsynlige majoritetsejer, som navnet antyder, er Fritz Schur, og han var som bekendt formand for Venstres pengeklub indtil 2012. Har han mon forladt Venstre? Også overraskende er det at Liberal Alliances pengeklub – Selskab for Liberale Visioner – ikke har bidraget i 2015. Den er tilsyneladende ikke nedlagt, idet den er nævnt på partiets hjemmeside.
Radikale Venstre har modtaget bidrag fra Dansk Industri, Industriens Arbejdsgivere og Fremstillingsindustrien på 7 mio.kr. sammenlagt. (Disse tre givere har alle til huse på samme adresse, så de må betragtes et samlet bidrag. Og ved de andre partier hvor DI er nævnt, har jeg undladt også at nævne de to andre organisationer) Og Dansk Arbejdsgiverforening har givet 1 mio.kr. Derudover har Mikkel Vestergaard Frandsen administrerende direktør i Vestergaard og bosat i Lausanne, Schweiz givet 700.000 kr., mens A.P. Møller – Mærsk har givet 500.000 kr., den faste Radikale giver Hermod Lannungs Fond har bidraget med 239.000 kr. og Kjeld Kirk Kristiansen har givet 50.000 kr.
Socialistisk Folkeparti har modtaget partiskat fra medlemmerne af deres folketingsgruppe samt andre medlemmer med særlige poster. Mest partiskat betalte Holger K. Nielsen med 134.938 kr. Derudover har et par folketingsmedlemmer – f.eks. Anette Vilhelmsen og Holger K. – givet ekstra bidrag. Og fagforeningerne Blik og Rør, Dansk Metal, 3F og HK Handel har også givet.
Det Konservative Folkeparti har modtaget bidrag fra A.P. Møller – Mærsk, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, samt en del holding-selskaber, fonde og virksomheder. Og så har de konservatives pengeklub C-Business selvfølgelig bidraget.
Pædagogisk psykologi og samfund 
4 kommentarer til “Opdatering om partiernes økonomi og private bidrag i 2015”