Reportage fra Moderniseringsstyrelsen og jobs til snakketøj

I går sendte Baglandet på P1 en reportage fra djøf-land – også kendt som Moderniseringsstyrelsen.

En journalist havde besøgt styrelsen, mens den stadig var i gang med angiveligt at forhandle en ny overenskomst på vegne af staten. Derinde havde han interviewet nogle af lederne og de ansatte djøf’ere.

Det var præcist lige så rædsomt at høre på, som man kunne have forestillet sig.

I udsendelsen indgik klip fra nogle instruktionsvideoer, som bruges til at lære offentlige ledere at motivere deres ansatte til at yde mere samt at håndtere “udfordrende ansatte” og forskellige typer af “problemdeltagere” på møder.

Den første interviewperson, specialkonsulenten Tanja, fortalte at hun sidder med den “arbejdsgiverpolitiske del af vores forretning.”

“Forretning”? Det er hendes ord.

Hun forklarede at de i styrelsen “jo prøver at tage vores egen medicin,” hvilket blandt andet betyder at der kun er meget få stillingsbetegnelser. Man kan eksempelvis være fuldmægtig, specialkonsulent og chefkonsulent, men ikke så meget andet.

Der er skåret ind til benet.

Da journalisten så spurgte Tanja, hvordan hendes afdeling konkret arbejder på at udvikle de kompetencer der bliver brug for på fremtidens arbejdsmarked, bad hun ham slukke mikrofonen.

Nationale tests og bureaukrati i folkeskolen og privatiseringsteknikker

Læs denne artikel i Politiken om de nationale tests i folkeskolen. Og se derefter videoen nedenfor af David Graeber om bureaukrati.

Susanne Nielsen [der er lærer] har netop afslutte de nationale tests i dansk i sin 4. klasse, hvor eleverne blandt andet skulle dele følgende ord i tre ved at sætte to streger:

‘granulaterlatteromskole,’ ‘foodprocessorstakiteksplosion,’ ‘immatrikulationsfestkalksandstenindstiksbog,’ ’feminisereferniseringringer.’

»Som lærer har jeg svært ved at se, hvad det skulle give mig af indblik i mine børns faglige niveau. Og hvordan jeg skal bruge det i fremadrettede pædagogiske arbejde«, vurderer hun.

Efter testene har hun haft samtaler med forældrene, der ryster på hovedet, fordi de ikke kan se formålet med det – og selv synes, at det er svært at orddele og forstå ordenes betydning.

Jeg har på intet tidspunkt i løbet af mit psykologistudie eller senere læst noget som indikerer at den ovenstående orddelingsøvelse er en måde at lære noget eller en god måde at vurdere børns læsefærdigheder på.

Og jeg har svært ved at se at de nationale tests har anden funktion end at udstille lærere som inkompetente og gøre befolkningen utilfreds med folkeskolen.

Som David Graeber formulerer det: Flere og flere forvaltningsansatte har ikke anden funktion end at gøre livet surt for almindelige mennesker. Og når der nu er så mange djøf’er ansat i ministerierne, er de jo også nødt til at have noget at lave.